Artikel - VKI

25. juli 2023

Voresklinik

Nyhedsbrev Juni 2023

I dette nyhedsbrev vil du kunne læse om:

  • Voresklinik.info årsberetning 2022
  • Abena´s sommerhilsen og tilbud
  • Daarbak sommertilbud

 

 

 

 

 

 

 

Kære Læser 

I dette nyhedsbrev får I årsberetningen for Voresklinik.info (VKI) 2022. 
 
2022 var på alle måder det mest udfordrende år VKI til dato har haft. Vores direktør (og ankermanden for hele projektet) Carl Lynge døde i slutningen af 2021, og det medførte at foreningen fra den ene dag til den anden stod uden daglig ledelse. Bestyrelsen består af fuldtids praktiserende læger, som alle undervejs har gjort en stor indsats. Vi havde kun en medarbejder i starten af 2022, Julie Sørensen, som gjorde en stor indsats. En daglig driftsansvarlig var dog svær at undvære, og vi trak Jens Broberg, som er konsulent i erhvervslivet, ind som ny direktør fra april til august. Jens fik rettet skuden op, og fik styr på det meste, specielt i forhold til økonomien indtil august 2022. I august ansatte VKI Claus Christensen som ny direktør, men af strategiske årsager har vi i maj 2023 opsagt samarbejdet med ham.  
Bestyrelsen: Peter Juel Hansen blev i 2022 valgt som nyt bestyrelsesmedlem, og Jens Broberg blev valgt som ekstern bestyrelsesmedlem. Hele bestyrelsen har måtte træde til og har lagt en stor arbejdsindsats for at få foreningen kørt videre.   
  

Vaccinationer 

Vores tidligere guldkalv - influenzavacciner, forsvandt næsten i 2022, og vil yderligere forsvinde i 2023. Dette fordi regionerne har hjemtaget vaccinationsopgaverne. 
 

Lægedage 

Vi har traditionen tro været repræsenteret på Lægedage, som er en god eksponering i forhold til alle praktiserende læger. Årets stand var dog en skuffelse, på grund af dårlig planlægning. Det bliver bedre i 2023.  
 

Leverandører 

Der er indgået enkelte nye aftaler, og ellers har vi fastholdt de samme leverandøraftaler som gennem de sidste år.  
 

Praksisplatformen 

Dette er et kapitel for sig, desværre har den grundlæggende gode ide med en driftsplatform for almen praksis, stødt ind i rigtig mange problemer. Firmaet gik konkurs foråret 2022, og VKI opkøbte resterne af det for kr. 30.000,-. De 35 trofaste kunder har ikke fået megen hjælp i forløbet, og bestyrelsen planlagde en udfasning af platformen. Dette samtidig med at der blev indgået aftale med - og VKI er blevet medejer af - et nyt system, HR Doc, som vi har store forventninger til. Vi arbejder i øjeblikket med at kunne tilbyde Praksisplatformens tilbageværende kunder en driftsstøtte, på så fordelagtig vis som muligt.  
 

Økonomi 

Økonomien ser fornuftig ud. Omsætningen er, på grund af øget kick back fra specielt vores hovedleverandør, steget, og årsregnskabet ser fornuftigt ud. 
 

Sekretariat 

Julie Sørensen er på barsel, vi har ansat Vivi Juel Hansen i 20 timer per uge. Vivi har gjort et stort stykke arbejde i forhold til at få overblik over det hele i foreningen.  
 

Fremtiden 

Vi arbejder for tiden hårdt på at få et samlet overblik over det hele. Vi skal satse på leverandørpleje. Vi skal have kontakt til og vi skal pleje andelshaverne. Vi skal gøre et fremstød for de andelshavere som ikke handler. Og vi skal fronte VKI som en moderne andelsbevægelse.  
Til dette arbejde har vi dels sekretariatet og den arbejdende bestyrelse, og dels kan vi med glæde meddele at vi nu har en ny direktør på plads, Mads Grandal, som i læge kredse er en kendt konsulent. Vi kan ikke få en bedre direktør end Mads, så det er vi meget tilfredse med. Mads vil føre VKI videre med hjælp fra sekretariatet og bestyrelsen.  
Desuden er der meget spændende perspektiver i øjeblikket. Der arbejdes med at VKI går fra en indkøbsforening til mere at blive en driftsforening. Vi vil arbejde med at tilbyde mere omfattende driftsstøtte på flere niveauer til alle klinikker. Ikke mindst krisehjælp til de klinikker som i dag sælger til koncernklinikkerne. Vi er i dialog med alle relevante aktører. Praktiserende læge fra Kolding (og Kiap konsulent) Henrik Rasmussen er trådt ind i bestyrelsen, og tager ansvaret for det IT mæssige i den proces.   
Dette vil kunne løfte andelsforeningen VKI til et nyt niveau. Så fremtiden ser lys ud.  
 
 Bedste hilsner
Jannik Falhof 
Bestyrelsesformand i voresklinik.info 

 

 

 

 

 

Gå på opdagelse i vores sommertilbud!

Endelig er sommeren her, og det er tid til at nyde de mange udendørs aktiviteter – samtidig kan du gøre en god handel på vores sommertilbud på udvalgte varer. Du finder et udvalg af varer til de mindste patienter, hånd- og overfladedesinfektion, håndsæbe, pedalspande og meget mere.

Se vores sommertilbud her

Vi ønsker dig en rigtig god sommer, og glæder os til at se dig på abenalægeshop.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

Sommerferien nærmer sig og DAARBAK har lavet nogle skarpe sommertilbud
Får du brug for hjælp kan du kontakte vores kundeservice på
telefon 96 33 33 33 eller på mail info@daarbak.dk

 

 

 

 

 

 

Vi er klar til at hjælpe dig. Skriv en email hvis du:

  • Har problemer med at komme igang med at bruge vores medlemsaftaler
  • Har ændringer eller tilføjelser til informationer om jeres klinik
  • Har ideer til mulige løsninger vi ikke har endnu
  • ...

 

#Generalforsamling

#Abena

#DAARBAK

#årsrapport 2022

#Direktør

Nyhedsbrev Juni

2023