Alm. Brand - VKI

 

 

Stadig flere læger efterspørger uvildig forsikringsrådgivning

Efter flere års samarbejde mellem VoresKliniks medlemmer og De Frie Forsikringsmæglere, har vi erfaret at langt de fleste læger efterspørger mere personlig rådgivning på forsikringsområdet. 
Det kan til tider være svært at nå det hele og klinikkens forsikringer er derfor ofte et af de områder, der kommer sidst i prioriteringen. Man skal jo også passe sine patienter, lave akkreditering, personalepleje osv. 
Dette medfører desværre alt for ofte, at forsikringerne ikke er blevet tilpasset løbende sammen med klinikkernes udvikling og derfor er ude af trit med klinikkens egentlige forsikringsbehov.

Mange klinikker har desuden oplevet, at forsikringsselskaberne kun sender en forsikringrådgiver ud til klinikkerne, såfremt der skal etableres ekstra forsikringer, eller hvis der er chance for at få en ny kunde. Ovenstående er baggrunden for at rigtig mange af VoresKliniks medlemmer har takket JA TAK til at få besøg af en uvildig forsikringsmægler, der alene rådgiver klinikken og sørger for bedre vilkår, såvel dæknings- som prismæssigt. Ved De Frie Forsikringsmæglere har vi mere end 15 års erfaring i rådgivning af lægeklinikker og hjælper med alt, lige fra fastsættelse af, hvor den enkelte klinik med fordel kan optimere sine forsikringer til hjælp ved skadehåndtering mv.

 

Forsikringer i fokus

Mange klinikker har oftest haft det samme selskab i rigtig mange år og klinikkerne glemmer derfor hvorfor de har forsikringerne og hvor vigtige de er hvis uheldet for alvor er ude! Vores råd er derfor at klinikker minimum 1 gang årligt genovervejer og tilpasser sine forsikringer.

En forsikringsmægler hjælper også ved skader.

Flere klinikker har tillige udtrykt bekymring om det uoverskuelige ved at bruge tid på skadesanmeldelser og administration - hvis der skulle ske en skade. Derfor har mange været glade for at De Frie Forsikringsmæglere også hjælper med alt fra skadeanmeldelse, til at tjekke om erstatningen modsvarer forsikringsbetingelserne. Alt sammen noget der sparer den enkelte klinik for meget besvær og mange overvejelser.

Læs mere om vores forsikringsløsninger, forsikringstips og stærke forsikringstilbud her.